Tro er mod til livet

Hvad vil det sige at tro? Er det muligt

at fastholde tro i skemaer, der hver

aften kan skrives ned og krydses af i

et dagligt afvejningssystem: Har jeg

troet nok i dag, eller må jeg bruge en

halv time mere ved skrivebordet med

foldede hænder og biblen for næsen

inden jeg går i seng? Mit svar er: Nej!

Tro er tværtimod at blive kaldt ud af os

selv, så vi ikke længere kun orienterer

os indad, men helt modsat glemmer os

selv for en stund og bliver optaget af

det, der møder os – andre mennesker,

naturen, livet, fællesskabet og i alt

dette, Gud selv. Tro er en ny begyndelse,

der hele tiden er en mulighed,

et øjeblik, som vi kan lade standse

os, berøre os, og som vi kan vælge at

handle ud fra, hvis vi er i stand til at

gribe dette øjeblik og denne mulighed.

Men presset stiger, vi har ofte for travlt,

og derfor kan øjeblikkene og mulighederne

være svære at gribe.

De unge skal vide, hvad de vil med

livet allerede som 14/15 årige, skynde

sig igennem studiet, få børn, få topkarakterer,

få relevant studiejob, den

perfekte og sundeste krop og familie.

Alt dette helst inden de er 30, og når

de så endelig når dertil, skal karrieren,

børnene, huset, familien og alt det

ind mellem vedligeholdes, helst til det

perfekte.

Vi skal snart vide, ikke kun hvordan

men også, hvornår vi ønsker at ende

vores dage. Kineserne kommer og

arbejdspladserne ryger. Stress, depression,

iltmangel. Arbejdsløs eller arbejdende,

skellene bliver større. Hvem har

skylden? Striden ruller. Rastløshedens

splint som et livets vilkår.

Kære menighed, meget kan ødelægge

og komme i vejen, men: Husk nu øjeblikkene,

værn om dem og hinanden:

Gå en tur i den skønne natur, som vi

har her i vores sogne, snak med og kig

jeres nærmeste, eller dem I tilfældigt

møder, i øjnene. Tag jer tid til livet og

hinanden – og lad verden være verden

for en stund.

Rigtig god sommer

Sognepræst Louise Grandjean Coster